TV2 Østjyllands dækning af ‘Jonatan’-sagen

Jeg indstiller hermed holdet bag TV2 Østjyllands dækning af ‘Jonatan’-sagen – link: https://www.tv2ostjylland.dk/jonatan til enten den lille publicistpris eller fortællerprisen. Den lever op til kravene begge steder med sin enestående gode brug af det moderne medielandskabs digitale platforme og har uden overdrevne virkemidler formået at løfte en personsag op til noget helt principielt omkring psykiatrien lokalt og nationalt og sat en politisk dagsorden, som har betydet løfte om markante ændringer med ny psykiatriplan og flere penge.

Fortællingen tager udgangspunkt i en ung mands selvmord og indledes med webdokumentaren “Hvorfor druknede Jonatan” – link: https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/hvorfor-druknede-jonatan

Serien indledes med det lakoniske Ritzau-telegram af en type, vi har set så mange gange: Ung mand fundet druknet i vandkanten, de pårørende underrettet, intet tyder på en forbrydelse. Historien kunne være stoppet der, for selvmord er i medierne privat og omtales stort set aldrig som andet end generelle histoirer, men TV2 Østjylland går bag om historien om Jonatan, hans tanker, hans sidste timer, hans forsøg på at finde ro, og redaktionen afdækker undervejs en psykiatri, som ikke fungerer, og hvor pårørende og patienter oplever, at de får utilstrækkelig hjælp og udskrives for tidligt. Jonatan var udskrevet to dage, før han begik selvmord.

Webdokumentaren er fortalt roligt i billeder, tekst og interviews, og den er delt et utal af gange på de sociale medier, og TV2 Østjyllands evne til derefter at løfte den op på et mere principielt plan og få lokale politikere, Folketinget og regeringen til at reagere og love flere penge og ny psykiatriplan vidner om, hvor vedholdende og alligevel sober, dækningen har været.

TV2 Østjylland har i den grad formået at sætte en dagsorden ved at tage et tabuiseret emne op og ved hjælp af den lille historie fortælle den større og principielle, og det er gjort med stor forståelse for internettet og de sociale mediers styrker.

Det er en af de seneste års vigtigste historier, og det er en pointe, at den for så vidt kunne være blevet fortalt af alle medier. Den har ikke krævet dyre rejser, tårnhøje budgetter, et særligt kildenetværk eller ekspertviden. Et alt for almindeligt Ritzau-telegram om et ungt menneskes død. Og derefter undren, åbenhed, grundighed, vedholdenhed og forståelse for selve fortællingen. Det er enestående godt gjort, men først og fremmest er det bogstavelig talt en livsvigtig historie.

Hermed indstiller jeg så Jamilla Sophie Alvi (redaktør) og holdet bag – herunder vj Pelle Bank og grafiker Kristine Helms samt de øvrige journalister og redaktører, som har bidraget.

De venligste hilsner

Susanne Sayers

Journalist og forfatter