INDSTILLING TIL DEN LILLE PUBLICISTPRIS: PHILIP SAMPSON

INDSTILLING TIL DEN LILLE PUBLICISTPRIS: PHILIP SAMPSON, POV INTERNATIONAL FOR SERIE PÅ 25 ARTIKLER SAMT ÅRSKALENDER FOR 100-ÅRET FOR SALGET AF DANSK VESTINDIEN

Undertegnede ønsker at indstille Philip Sampson for en journalistisk kraftpræstation: hans enestående samlede dækning, der belyser et mørkt kapitel i Danmarks historie i anledning af 100 året for salget af Dansk Vestindien.

Philip Sampson har formået, uden midler i ryggen fra et velpolstret medie, at afdække nye oplysninger, bearbejde biografisk materiale og offentliggøre aldrig før sete billeder gennem en vedholdende og nuanceret dækning gennem hele 2017.

Med ugers gravearbejde i arkiver og andet historisk materiale har han præsteret et unikt stykke dybdeborende journalistik, hvor han har insisteret på selv at være til stede og tale med efterkommere af slaver, berørte familier, forskningsmiljøer, museer, mennesker fra det nuværende og tidligere Dansk Vestindien samt eksperter.

Med sin enorme viden om emnet og sit præcise og smukke sprog har han gjort historien levende for POV Internationals læsere og derved belyst en vigtig del af Danmarkshistorien, samtidig med at det hele vejen igennem lykkedes for ham at være ledende i dækningen og være først ude med historier, som flere store medier arbejdede på samtidig.

For denne journalistiske bedrift i særklasse fortjener Philip Sampson den lille publicistpris, som gives til en udgivelse, der er en ekstraordinær bedrift under publicismens fane.

Uddybning:

Vi ønsker ikke at indstille Philip Sampson for nogen specifik artikel, men dette kunne være et eksempel på, hvordan han i et klart og smukt sprog med få og effektive stilistiske virkemidler får et stykke Danmarkshistorie gjort levende for læserne.

”Ude i Dansk Vestindien var solen ved at stå op over de tre øer, der senere samme dag skulle overdrages til USA. Under indtryk af den igangværende verdenskrig, havde amerikanerne omsider besluttet af købe øerne, og var endda gået med til at betale 25 millioner kroner for dem. Det danske kolonieventyr i Caribien var efter 246 år gået ind i sin allersidste dag. Om få timer ville salget af øerne blive effektueret ved en ceremoni på paradepladsen foran kasernen i Charlotte Amalie, hovedbyen på St. Thomas. Den nye guvernør, amerikanske James H. Oliver, ville holde en tale henvendt til den afgående guvernør, danske Henri Konow. Dannebrog ville blive strøget, og Stars and Stripes gå til tops. Og så ville den sag være overstået.

I København stod den samme sol højt på himmelen. Men dette til trods, var der endnu et køligt forårspræg over den danske hovedstad denne den sidste dag i marts. Der var forholdsvis mange mennesker på gaden den lørdag. Damerne var på gaden for at købe brød, mændene for at købe tobak. Den 31. marts 1917 var sidste dag inden brødkortene trådte i kraft og tobakspriserne blev forhøjet. En følge af verdenskrigen.

Kirkeklokkerne ringede fra Helligkors Kirke på Nørrebro. De ringede for Alberta Viola Roberts. Bisættelsen var slut. Ud af kirken bar man kisten med den kun 15-årige pige. Hun var død af tuberkulose syv dage tidligere på Sankt Josephs Hospital, der lå lige op ad kirken.

Nu skulle Alberta bringes ud til Fasankirkegården på Frederiksberg, hvor pastor John Freud Nielsen ville overse selve begravelsen af hende. Langt væk fra det Dansk Vestindien, hvor Alberta var blevet født. Langt væk fra de øer, hun var blevet sendt afsted fra bare fire år gammel, fordi hun skulle være med i en koloniudstilling i København.”

Citatet er fra artiklen ”Farvel Alberta”, den sørgelige historie om Alberta Viola Roberts, en sort pige, der blev begravet i København samme dag som Dansk Vestindien, hvor hun var født, blev bortsolgt til USA.

Blandt de andre artikler vil vi fremhæve ”Journalister havde da også negerslaver” – med helt nye oplysninger om bl.a. Cavlings ’negerdreng’; ”En sort dreng i tønden” – om fastelavn i Dansk Vestindien 1917; ”Fireburn-dronningerne – Danmarks glemte heltinder” – om fire meget vigtige kvindelige frihedskæmpere fra Dansk Vestindien; ”De sorte dukker fra Vestsjælland” – der afmonterede hele den shitstorm, Museum Vestsjælland var ude i pga. af nogle harmløse sorte dukker, museet havde tænkt sig at udstille samt ”Bag sin Herskerindes Stol” – historien bag det maleri af den sorte barnepige Justina som i maj i år blev solgt på Bruun Rasmussens auktioner i København.

Udover serien har Philip Sampson også samlet og løbende offentliggjort POV Internationals ”Dansk Vestindien-kalender”, der året igennem har gjort læserne opmærksom på flere hundrede arrangementer og begivenheder med relation til 100-året for salget; en kalender Philip Sampson har høstet betydelig anerkendelse og ros for i museumskredse.

Susanne Sayers

Kerrin Linde

Annegrethe Rasmussen

Samlet liste over alle artikler er fremsendt til juryen.