Dead Man walking?

 

 

 

Sexsager i de fleste

mediehuse

 

Der var hurtigt udsolgt til Publicistklubbens debatarrangement om hverdagssexisme i medieverdenen.

Derfor blev arrangementet streamet på vores facebookside, hvor det har ganske mange seere.

Find det på Facebook: Publicistklubben)

Politiken gjorde meget ud af arrangementet. Og ikke mindst Anja Bos hvede pegefinger til chefredaktør Poul Madsen, Ekstra Bladet:

Du er en Dead Man Walking. En del af problemet. Ikke en del af løsningen

Politiken:

Når en dødsdømt går fra sin celle til skafottet for at blive henrettet, siger man i USA, at han er ’dead man walking’. En gående, død mand.

Debatten i Publicistklubben onsdag var seks minutter gammel, da journalist Anja Bo omtalte Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, som døende.

Årsagen var Politikens afsløring tirsdag, at Poul Madsen i 2017 gav en chef en advarsel for seksuel krænkelse – og forfremmede ham.

»Du har jo forfremmet en mand med en sexisme-chikanesag, vel vidende at det var det, du gjorde«, indledte Anja Bo, som var en af fem paneldeltagere,

der var inviteret for at debattere hverdagssexisme i Publicistklubben, en presseforening som afholder debatarrangementer.

»Jeg begynder at tænke på, om vi i virkeligheden har et medielandskab, hvor der er chefer, som er ’dead man walking’. Jeg er simpelthen ikke i tvivl om,

at du er en del af problemet. Men jeg kan simpelthen godt være i tvivl om, om du er en del af løsningen«.

Poul Madsen, som havde takket ja til at deltage i debatten, inden han selv røg på forsiden, var uenig.

»Det, jeg indtil videre har sagt, det er, at jeg truer ikke med at gå. Jeg truer med at blive. Fordi det, der skal være det helt afgørende i den trussel,

det skal være, at de mænd, som i skyggen af den kultur, man har haft på Ekstra Bladet, som har haft en kultur, som er helt forkert, det skal løses.

Og det skal vi lave om på«, forklarede Poul Madsen.

Baggrunden for ordvekslingen var sagen om den tidligere Ekstra Bladet-chef Lisbeth Langwadt. Hun sagde i 2017 op på avisen, da det stod klart for hende,

at Poul Madsen ville gøre den mand, som havde krænket hende, til hendes overordnede.

Poul Madsen afviste i Publicistklubben at omtale detaljerne i sagen, men sagde, at han ikke kunne genkende Politikens gengivelse af forløbet.

Chefredaktøren udlagde det som en primært arbejdsmæssig konflikt mellem to chefer, som brugte avisens medarbejdere »som soldater mod hinanden«.

»Jeg er bare nødt til at sige, det er en helt, helt anden type sag, end det jeg blev præsenteret for i mandags. Det er to fuldstændig lige parter,

som har en konflikt, som er ved at drive redaktionen til vanvid«, sagde Poul Madsen.

Han tilføjede, at krænkelsen i 2017 ikke havde en karakter, som kunne føre til en fyring af den mandlige chef. Vedkommende blev dog fyret i 2019,

da det ifølge Poul Madsen først der stod klart, at den mandlige chef var et problem.

Flere kilder oplyser dog til Politiken onsdag, at Poul Madsen så tidligt som i 2008 blev advaret af flere kvindelige medarbejdere om den pågældende

mandlige leders grænseoverskridende adfærd.

Udover Anja Bo og Poul Madsen deltog også DR-journalist Mette Frisk, direktør i Kvinfo Henriette Laursen og TV2-chef Ulla Pors i paneldebatten, s

om blev live-transmitteret på Facebook.

Meget af samtalen kredsede omkring kulturen på Ekstra Bladet. Mandag sendte 46 tidligere og nuværende kvindelige ansatte et brev til ledelsen om, a

t de alle har oplevet »den sexistiske kultur«, der hersker på Ekstra Bladet.

Ordstyrer Nynne Bjerre Christensen læste undervejs op fra invitationen til Ekstra Bladets julefrokost i 2017, som var illustreret af to letpåklædte kvinder.

Temaet var »lummer julefrokost«, og gæsterne blev opfordret til at finde sin »indre lumre onkel frem«.

»Det er jo nærmest en invitation til, at nu går vi til julefrokost, og nu tager vi hinanden på baller og bryster. Hvorfor kan man blive inviteret til en lummer julefrokost

i Ekstra Bladet, og så kan du sidde og sige: ’Jeg vidste ikke der var sådan en kultur, hvor man tog hinanden på baller og bryster’?« spurgte Nynne Bjerre Christensen.

Poul Madsen svarede, at sådan en invitation ville Ekstra Bladet ikke skrive i dag.

»Det forbandede er altid, når man sidder og kigger tilbage på den her slags ting, så kan man slå sig selv oven i hovedet og sige: Hvorfor var det, jeg ikke så det?’«, svarede Madsen.

 

Madsen forsvarer Side 9-pigen

Panelet spurgte også ind til Ekstra Bladets sexannoncer, Side 9-pigen og musikanmelder Thomas Treo, som i forsommeren blev anklaget for at skrive sexistisk om kvinder.

Poul Madsen svarede ikke på sexannoncerne, men gav sig lidt på Thomas Treo, som havde en »overvægt i forhold til kvinder«, der blev anmeldt i en grovkornet tone.

Direkte adspurgt afviste Madsen, at Side 9-pigen var udtryk for et flosset menneskesyn.

»Det er sådan en storbytilgang til det her, fra bedrebemidlede mennesker, som synes, at det her er et problem«, sagde Madsen om Side 9-pigen og fortsatte:

»Der er nogle mennesker derude, som synes, det er fuldstændig fantastisk. Det er eksempelvis de piger, som stiller op til det. Side 9 har efter min mening – o

g det kan være, jeg tager fejl – ikke noget med sexisme at gøre eller en kvindeundertrykkende tilgang«.

Poul Madsen afsluttede debatten med at undskylde over for de kvinder, som har oplevet at blive sexkrænket på Ekstra Bladet i de 13 år, han har været avisens chefredaktør:

»Prøv at høre, det er sket på min vagt, det er jeg da brandærgerlig over og ked af, og det, synes jeg, da fortjener en uforbeholden undskyldning«.

(Fotos Reimer Bo)

 

Moderator Nynne Bjerre Christensen

Anja Bo, journalist og Ulla Pors, TV2ublicistklubben sexismedebat

 

Nynne Bjerre Christensen var ordstyrer. Her sammen med Poul Madsen, EB, Anja Bo og Ulla Pors, TV

 

 

 

Mette Frisk, DR og Henriette Laursen, direktør, Kvinfo

 

Ulla Pors, TV2 og Anja Bo