Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Hermed indkaldes forslag til årets publicistpriser 2022

    Der uddeles priser i tre kategorier:

    Publicistprisen på 15.000 kr.
    Prisen tildeles en eller flere publicister for en publicistisk indsats, der er i overensstemmelse med klubbens formål, som kan læses på hjemmesiden – publicist.dk
    Indstillinger skal begrundes.

    Dokumentarprisen på 10.000 kr.
    Tildeles én eller flere, som har præsteret en ekstraordinær indsats i dokumentargenren.
    Det kan være i et dagblad, et ugeblad, et magasin, på radio, podcast, TV eller i en bogudgivelse.
    Alle indstillinger skal være begrundet og vedhæftet evt. links
    Indstilles bøger, bedes en e-bog eller ni trykte eksemplarer fremsendt.

    Rebelprisen på 10.000 kr. 
    Prisen tildeles en enfant terrible, som trodser mulig dårlig ledelse, svigtende markeder og omgivelsernes fordomme.
    Prisen kan tildeles en enkeltperson eller en gruppe, der har udmærket sig ved at vise mod og kløgt i en tid, hvor der er flere og flere benspænd for kvalitetspublicisme.

    Indstillinger skal være modtaget senest d. 8. april 2022 kl. 12.00.
    På mailadressen:  Publicistpris2022@gmail.com

    Forslag kan kun indsendes af medlemmer af Den Danske Publicistklub.

    Og højest et forslag pr. medlem i hver kategori
    De indstillede behøver ikke være medlemmer.

    Tak for alle sponsorer: Stelton, Egmont, Aller Media og Politiken Fonden

    Comments are closed.

    Derfor fortjener de årets Publicistpris

    Årets nominerede til Publicistprisen har gjort sig fortjent til anerkendelsen ved at forny, fordybe og udfordre den offentlige samtale – hver på deres måde.


    Lea Korsgaard har som chefredaktør og medstifter af Zetland været en drivende kraft bag mediets succes og voksende betydning i det danske mediebillede.
    Med sin stærke publicistiske stemme og visionære tilgang har hun sat en ny standard for digital journalistik – hvor klassiske dyder smelter sammen med nærvær og nytænkning.
    Hun insisterer på journalistik, der går i dybden, formidles med respekt og bygger på tillid – ikke sensation.
    Lige siden hun var ung journalist, har hun markeret sig med energi og ambition. Hun har ikke bare udviklet, men udvidet dansk publicisme og styrket den demokratiske samtale.

    Matilde Kimer har i årevis som DR’s Rusland- og Ukrainekorrespondent insisteret på, at forståelsen af netop de to lande er afgørende – også for Europas fremtid.
    Længe før invasionen ændrede vores hverdag og sikkerhedspolitik, viste hun, hvorfor konflikten er vigtig. Og hun fik ret.
    Med brændende engagement og stærk faglighed har hun givet os indsigt i historie, sprog og mentalitet.
    Hun kalder sig ikke krigskorrespondent, men Rusland- og Ukrainekorrespondent. Hun rejste ikke efter krigen – krigen kom til hendes stofområde. Og hun bliver ved.

    Sørine Godtfredsen – cand.theol., sognepræst, debattør og podcastvært – er også en markant publicistisk stemme i offentligheden.
    Hun skriver og taler med et intellekt, der rækker ud over det aktuelle og inddrager det principielle og eksistentielle.
    Hun forener teologisk indsigt og journalistisk håndværk i en personlig og præcis formidling af tidens dybere spørgsmål.
    Hun tør stå uden for tidens strømninger og tale klart om grundlæggende værdier – og sætte aktuelle emner i idé- og kulturhistorisk perspektiv.

    This will close in 0 seconds