Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Mediekommentator Søren Schultz Jørgensen skrev for nylig i Politiken, at der blandt danske mediechefer er nogle, som “agerer så offensivt politisk, at man må undre sig over, at de ikke selv stiller op til valget”.
    Holdninger og journalistik har altid været skarpt adskilt, men er der ved at ske et skred i takt med, at mediechefers holdninger nu ikke længere kun kommer til udtryk i avisens leder, men også i høj grad på de sociale medier?
    Schultz Jørgensen er bekymret for, at såkaldte holdningsmedier truer den uafhængige presses legitimitet. Men er der reelt grund til den bekymring? Og hvilke konsekvenser har det for journalistikken, når chefredaktører i et væk lufter deres uforbeholdne meninger på sociale medier?

    Det diskuterer panelet, som består af Søren Schultz Jørgensen, chefredaktør på Berlingske Tom Jensen og chefredaktør på Jyllands-Posten Marchen Neel Gjertsen.

    Moderator: Journalist Kurt Strand

    Arrangementet foregår: 6. oktober kl. 17.00 i Klub i Linnésgade 25 i København

    Comments are closed.

    Derfor fortjener de årets Publicistpris

    Årets nominerede til Publicistprisen har gjort sig fortjent til anerkendelsen ved at forny, fordybe og udfordre den offentlige samtale – hver på deres måde.


    Lea Korsgaard har som chefredaktør og medstifter af Zetland været en drivende kraft bag mediets succes og voksende betydning i det danske mediebillede.
    Med sin stærke publicistiske stemme og visionære tilgang har hun sat en ny standard for digital journalistik – hvor klassiske dyder smelter sammen med nærvær og nytænkning.
    Hun insisterer på journalistik, der går i dybden, formidles med respekt og bygger på tillid – ikke sensation.
    Lige siden hun var ung journalist, har hun markeret sig med energi og ambition. Hun har ikke bare udviklet, men udvidet dansk publicisme og styrket den demokratiske samtale.

    Matilde Kimer har i årevis som DR’s Rusland- og Ukrainekorrespondent insisteret på, at forståelsen af netop de to lande er afgørende – også for Europas fremtid.
    Længe før invasionen ændrede vores hverdag og sikkerhedspolitik, viste hun, hvorfor konflikten er vigtig. Og hun fik ret.
    Med brændende engagement og stærk faglighed har hun givet os indsigt i historie, sprog og mentalitet.
    Hun kalder sig ikke krigskorrespondent, men Rusland- og Ukrainekorrespondent. Hun rejste ikke efter krigen – krigen kom til hendes stofområde. Og hun bliver ved.

    Sørine Godtfredsen – cand.theol., sognepræst, debattør og podcastvært – er også en markant publicistisk stemme i offentligheden.
    Hun skriver og taler med et intellekt, der rækker ud over det aktuelle og inddrager det principielle og eksistentielle.
    Hun forener teologisk indsigt og journalistisk håndværk i en personlig og præcis formidling af tidens dybere spørgsmål.
    Hun tør stå uden for tidens strømninger og tale klart om grundlæggende værdier – og sætte aktuelle emner i idé- og kulturhistorisk perspektiv.

    This will close in 0 seconds