Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    På den side af bordet Ulrik Haagerup, tidligere nyhedsredaktør i DR og grundlægger og direktør for Constructive Institute, der er stiftet for at fremme journalistik med et ansvar for at pege på løsninger og muligheder. På den anden side Knud Brix, ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, der insisterer på, at journalistikkens dna er at være om end ikke destruktiv, så grundlæggende kritisk.
    Knud Brix understregede, at han som sådan ikke har noget imod konstruktiv journalistik, men at han er indædt modstander af, at det skal være en prisme for al journalistik.
    ”Det skal altså ikke gennemsyre alt,” fastslog Knud Brix, der mindede om, at den vestlige civilisation er grundlagt på kritik af magthaverne og samfundsudviklingen.
    Ulrik Haagerup fastslog omvendt, at det ”ikke er et enten-eller eller en modsætning.” Men at medierne ikke bare har et ansvar for at pege på alle problemerne, på alle konflikterne og alle kriserne. Deres rolle er også at forsøge at bringe indhold om løsninger.

    De to debattører var enige, om der er en nyhedstræthed blandt medieforbrugerne, og Ulrik Haagerup understregede, at medier som Bornholms Tidende og Zetland har haft oplagsfremgang ved at være mere løsningsorienterede i deres journalistik.
    Det anerkendte Knud Brix, men han fastholdt, at den konstruktive journalistisk ikke skal ”inficeres i journalistikkens kerne.”

    Det drømmer politikerne og erhvervslivet og alle andre, som medierne skal holde kritisk øje med, uden tvivl om, men det er altså ikke journalistikkens rolle og ansvar, fastslog Ekstra Bladets chefredaktør.

    Mediernes jagt på clickbaits fyldte også en del i debatten, fordi den ifølge Ulrik Haagerup tager ressourcer for mere konstruktiv journalistik og ofte giver et forvrænget billede af de problemer – og løsninger -, der for alvor trænger sig på.
    Knud Brix forsvarede sig med, at Ekstra Bladet er et af Danmarks største medier målt på antallet af læsere, og at de historier, som brugerne klikker på, blandt andet er med til at finansiere avisens korrespondent i Ukraine og journalistik, der gav Ekstra Bladet Cavlingprisen for dækningen af ‘Mettes uønskede børn’ i 2022.

    Helt enige blev debattørerne ikke, og spørgelysten blandt de mange fremmødte vidnede om, om debatten om konstruktiv journalistik ikke er udtømt.

    Comments are closed.

    Derfor fortjener de årets Publicistpris

    Årets nominerede til Publicistprisen har gjort sig fortjent til anerkendelsen ved at forny, fordybe og udfordre den offentlige samtale – hver på deres måde.


    Lea Korsgaard har som chefredaktør og medstifter af Zetland været en drivende kraft bag mediets succes og voksende betydning i det danske mediebillede.
    Med sin stærke publicistiske stemme og visionære tilgang har hun sat en ny standard for digital journalistik – hvor klassiske dyder smelter sammen med nærvær og nytænkning.
    Hun insisterer på journalistik, der går i dybden, formidles med respekt og bygger på tillid – ikke sensation.
    Lige siden hun var ung journalist, har hun markeret sig med energi og ambition. Hun har ikke bare udviklet, men udvidet dansk publicisme og styrket den demokratiske samtale.

    Matilde Kimer har i årevis som DR’s Rusland- og Ukrainekorrespondent insisteret på, at forståelsen af netop de to lande er afgørende – også for Europas fremtid.
    Længe før invasionen ændrede vores hverdag og sikkerhedspolitik, viste hun, hvorfor konflikten er vigtig. Og hun fik ret.
    Med brændende engagement og stærk faglighed har hun givet os indsigt i historie, sprog og mentalitet.
    Hun kalder sig ikke krigskorrespondent, men Rusland- og Ukrainekorrespondent. Hun rejste ikke efter krigen – krigen kom til hendes stofområde. Og hun bliver ved.

    Sørine Godtfredsen – cand.theol., sognepræst, debattør og podcastvært – er også en markant publicistisk stemme i offentligheden.
    Hun skriver og taler med et intellekt, der rækker ud over det aktuelle og inddrager det principielle og eksistentielle.
    Hun forener teologisk indsigt og journalistisk håndværk i en personlig og præcis formidling af tidens dybere spørgsmål.
    Hun tør stå uden for tidens strømninger og tale klart om grundlæggende værdier – og sætte aktuelle emner i idé- og kulturhistorisk perspektiv.

    This will close in 0 seconds