Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Politikens chefredaktør, Christian Jensen, besøgte Publicistklubben og satte ord på sin nye bog “Til sidst kommer det frem” – en hyldest til de anonyme kilder og whistleblowerne, og en kærlighedserklæring til journalistikken og publicismen.

    For en fyldt sal delte Christian Jensen en række medrivende, underholdende og indsigtsfulde insiderhistorier fra nogle af de mest opsigtsvækkende afsløringer i dansk presse. Blandt andet det tip, han som ung journalist på Berlingske Tidende fik af en kilde, som førte til, at avisen skiftede ejere – fordi kildens oplysninger afslørede A.P. Møllers lyssky forretninger med Nazi-Tyskland under Anden Verdenskrig.

    ”Min bog er en kærlighedserklæring til journalistikken og publicismen i en tid, hvor den bliver udfordret. Den er en hyldest til whistleblowerne og de anonyme kilder,” fastslog Christian Jensen.
    ”Vi journalister er gode til at hædre hinanden for vores afsløringer,” sagde han. ”Men det er sjældent, at vi hædrer de kilder, der giver os de informationer, som andre for enhver pris forsøger at skjule.”

    Derfor foreslår han i bogen, at vi rejser en skulptur i vandrehallen på Christiansborg for de anonyme kilder og whistleblowerne.

    ”Vi har som publicister en kolossalt vigtig rolle at spille i samfundet – og den bliver kun vigtigere. Til gengæld bliver der flere og flere, som forsøger at miskreditere os, blandt andet ved at foreslå en statslig medieombudsmand. Det skal vi protestere imod. Det er også et af ærinderne med min bog,” sagde han.

    Trine Maria Ilsøe, retskorrespondent på DR, interviewede Christian Jensen og stillede de skarpe spørgsmål – blandt andet om der slet ikke er nogen grænser for åbenheden.
    ”Noget af det, der er et gennemgående tema i din bog, er, at et samfunds sundhed afhænger af, hvor åbent det er. Også når det gælder de svære ting. Er der slet intet, der fortjener at blive bag lukkede døre?” spurgte hun.
    ”Absolut,” svarede Christian Jensen. ”Der er masser af fortrolige ting, som ingen ansvarlig chefredaktør ville offentliggøre, hvis det truer rigets sikkerhed eller konkrete personers liv.”

    Han pegede dog på en tiltagende – og efter hans mening unødig – lukkethed i PET og FE, som han flere gange som chefredaktør har været på kant med. Blandt andet i forbindelse med bogen om PET, som Politikens journalist Morten Skjoldager skrev sammen med den tidligere PET-chef Jakob Scharf, og i den såkaldte FE-sag, hvor Lars Findsen blev tiltalt for at have lækket klassificerede oplysninger.

    ”Da FE og PET indkaldte mediechefer og advarede om, at viderebringelse af lækkede oplysninger kunne give op til 12 års fængsel, var det ikke bare et vink med en vognstang – det var en åbenlys intimidering af pressen,” sagde Christian Jensen.

    Og med et skævt smil rundede han af:
    ”Journalistik er ikke en sommerudflugt.”

    En inspirerende aften i Publicistklubben – og en stærk påmindelse om, hvorfor publicismen stadig er demokratiets rygrad.

    Comments are closed.

    Derfor fortjener de årets Publicistpris

    Årets nominerede til Publicistprisen har gjort sig fortjent til anerkendelsen ved at forny, fordybe og udfordre den offentlige samtale – hver på deres måde.


    Lea Korsgaard har som chefredaktør og medstifter af Zetland været en drivende kraft bag mediets succes og voksende betydning i det danske mediebillede.
    Med sin stærke publicistiske stemme og visionære tilgang har hun sat en ny standard for digital journalistik – hvor klassiske dyder smelter sammen med nærvær og nytænkning.
    Hun insisterer på journalistik, der går i dybden, formidles med respekt og bygger på tillid – ikke sensation.
    Lige siden hun var ung journalist, har hun markeret sig med energi og ambition. Hun har ikke bare udviklet, men udvidet dansk publicisme og styrket den demokratiske samtale.

    Matilde Kimer har i årevis som DR’s Rusland- og Ukrainekorrespondent insisteret på, at forståelsen af netop de to lande er afgørende – også for Europas fremtid.
    Længe før invasionen ændrede vores hverdag og sikkerhedspolitik, viste hun, hvorfor konflikten er vigtig. Og hun fik ret.
    Med brændende engagement og stærk faglighed har hun givet os indsigt i historie, sprog og mentalitet.
    Hun kalder sig ikke krigskorrespondent, men Rusland- og Ukrainekorrespondent. Hun rejste ikke efter krigen – krigen kom til hendes stofområde. Og hun bliver ved.

    Sørine Godtfredsen – cand.theol., sognepræst, debattør og podcastvært – er også en markant publicistisk stemme i offentligheden.
    Hun skriver og taler med et intellekt, der rækker ud over det aktuelle og inddrager det principielle og eksistentielle.
    Hun forener teologisk indsigt og journalistisk håndværk i en personlig og præcis formidling af tidens dybere spørgsmål.
    Hun tør stå uden for tidens strømninger og tale klart om grundlæggende værdier – og sætte aktuelle emner i idé- og kulturhistorisk perspektiv.

    This will close in 0 seconds