Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Efter en forrygende ordkrig i mellem partilederne i debatten Dagen derpå, inviterer Publicistklubben til endnu
    en debat om dansk politik.

    Tre af Danmarks skarpe politiske analytikere og kommentatorer vil tage pulsen på de igangværende
    regeringsforhandlinger – eller hvis de mirakuløst skulle være faldet på plads – give deres bud på, hvor på
    farveskalaen den ny regering befinder sig. Og hvad danskerne kan vente sig af den ny regering – og af
    oppositionen.

    Debatten giver samtidig publikum et indblik i mediernes valgkampsdækning og et muligt svar på, i hvilket
    omfang nyhedsdækningen former valgkampen og det politiske efterspil. Om mediernes fokus på grise og
    gift i drikkevandet på bekostning af andre vigtige emner er skyld i Venstres historisk dårlige valgresultat –
    som anført af en af partiets profiler.

    Dato: Torsdag 9. april, kl. 17.00 i Klub, Linnésgade 25
    Deltagere:
    Elisabet Svane, politisk analytiker på Politiken
    Jacob Bruun, stifter og rådgiver, Bruun Advisory og fhv. særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen
    Jacob Nielsen, chefredaktør på Altinget

    Moderator: Pia Glud Munksgaard, politisk analytiker i DR

    Leave A Reply

    Derfor fortjener de årets Publicistpris

    Årets nominerede til Publicistprisen har gjort sig fortjent til anerkendelsen ved at forny, fordybe og udfordre den offentlige samtale – hver på deres måde.


    Lea Korsgaard har som chefredaktør og medstifter af Zetland været en drivende kraft bag mediets succes og voksende betydning i det danske mediebillede.
    Med sin stærke publicistiske stemme og visionære tilgang har hun sat en ny standard for digital journalistik – hvor klassiske dyder smelter sammen med nærvær og nytænkning.
    Hun insisterer på journalistik, der går i dybden, formidles med respekt og bygger på tillid – ikke sensation.
    Lige siden hun var ung journalist, har hun markeret sig med energi og ambition. Hun har ikke bare udviklet, men udvidet dansk publicisme og styrket den demokratiske samtale.

    Matilde Kimer har i årevis som DR’s Rusland- og Ukrainekorrespondent insisteret på, at forståelsen af netop de to lande er afgørende – også for Europas fremtid.
    Længe før invasionen ændrede vores hverdag og sikkerhedspolitik, viste hun, hvorfor konflikten er vigtig. Og hun fik ret.
    Med brændende engagement og stærk faglighed har hun givet os indsigt i historie, sprog og mentalitet.
    Hun kalder sig ikke krigskorrespondent, men Rusland- og Ukrainekorrespondent. Hun rejste ikke efter krigen – krigen kom til hendes stofområde. Og hun bliver ved.

    Sørine Godtfredsen – cand.theol., sognepræst, debattør og podcastvært – er også en markant publicistisk stemme i offentligheden.
    Hun skriver og taler med et intellekt, der rækker ud over det aktuelle og inddrager det principielle og eksistentielle.
    Hun forener teologisk indsigt og journalistisk håndværk i en personlig og præcis formidling af tidens dybere spørgsmål.
    Hun tør stå uden for tidens strømninger og tale klart om grundlæggende værdier – og sætte aktuelle emner i idé- og kulturhistorisk perspektiv.

    This will close in 0 seconds