Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Kære medlemmer
    Hermed det første nyhedsbrev fra den nye bestyrelse, valgt på den ekstraordinære generalforsamling 7. Januar.
    Først tak til den afgåede bestyrelse, som vi har haft en overdragelsesforretning med.

    Den nye bestyrelse består af:
    Reimer Bo Christensen, formand, Anders-Peter Mathiasen, næstformand (ny), Palle Weis, kasserer (ny) Karl Kühlmann Selliken, Nynne Bjerre Christensen (ny), Louise Stigsgaard Nissen (Udenrigsministeriet), Mette Vibe Utzon (DR) (ny),Anja Bo (ny) Peter Christensen, suppleant, (Gyldendal) samt Andreas Kraul (DR Sporten) (ny)

    Husk
    Husk at vi besøger årets publicist, Erik Bjerager, Kristeligt Dagblad, 23. Januar kl 17 – Vimmelskaftet 47, København
    Tilmelding påpost@publicist.dk

    Årets premiere på Cirkusrevyen bliver den 22. Maj – med middag forud for, at vi indtager teltets bedste pladser. Du kan allerede melde dig nu. Den endelige pris sender vi ud, når vi har den – post@publicist.dk

    Ordinær generalforsamling
    Tænkes holdt d. 1. April, idet vi først skal have regnskabet fra 2018 færdigt .Det skal godkendes på generalforsamlingen. Dagsordenm, tid og sted sendes ud i hit. vedtægterne

    Punktet: Indkomne forslag

    I henhold til vedtægterne skal forslag til generalforsamlingen være indsendt senest 31. Januar. Alt taget i betragtning udskyder vi denne dato til 15. Februar

    Kommende arrangementer:
    Pressens minister møder Pressen
    Lars Løkke Rasmussen om en medieeksplosion, han selv er en del af med egne kanaler på Facebook og Instagram

    Vi møder DRs nye formand
    Marianne  Bedsted, dir i Salling Group har været formand siden 1. januar

    Mads Brüggers nye storfilm om mysteriet bag den svenske FN-generalsekretær Dag Hammerskjölds død. Debat efter filmen

    Hvor lang er en armslængde?
    Om Public Service, 24SYV og pressestøtte

    Den store Publicistfest

    – dato meldes senere – også dato for indsendelse af forslag fra medlemmerne, idet vi endnu ikke har besluttet, hvor mange priser, vi kan satse på. Og måske har vi et stort navn i ærmet til festen

    Comments are closed.

    Derfor fortjener de årets Publicistpris

    Årets nominerede til Publicistprisen har gjort sig fortjent til anerkendelsen ved at forny, fordybe og udfordre den offentlige samtale – hver på deres måde.


    Lea Korsgaard har som chefredaktør og medstifter af Zetland været en drivende kraft bag mediets succes og voksende betydning i det danske mediebillede.
    Med sin stærke publicistiske stemme og visionære tilgang har hun sat en ny standard for digital journalistik – hvor klassiske dyder smelter sammen med nærvær og nytænkning.
    Hun insisterer på journalistik, der går i dybden, formidles med respekt og bygger på tillid – ikke sensation.
    Lige siden hun var ung journalist, har hun markeret sig med energi og ambition. Hun har ikke bare udviklet, men udvidet dansk publicisme og styrket den demokratiske samtale.

    Matilde Kimer har i årevis som DR’s Rusland- og Ukrainekorrespondent insisteret på, at forståelsen af netop de to lande er afgørende – også for Europas fremtid.
    Længe før invasionen ændrede vores hverdag og sikkerhedspolitik, viste hun, hvorfor konflikten er vigtig. Og hun fik ret.
    Med brændende engagement og stærk faglighed har hun givet os indsigt i historie, sprog og mentalitet.
    Hun kalder sig ikke krigskorrespondent, men Rusland- og Ukrainekorrespondent. Hun rejste ikke efter krigen – krigen kom til hendes stofområde. Og hun bliver ved.

    Sørine Godtfredsen – cand.theol., sognepræst, debattør og podcastvært – er også en markant publicistisk stemme i offentligheden.
    Hun skriver og taler med et intellekt, der rækker ud over det aktuelle og inddrager det principielle og eksistentielle.
    Hun forener teologisk indsigt og journalistisk håndværk i en personlig og præcis formidling af tidens dybere spørgsmål.
    Hun tør stå uden for tidens strømninger og tale klart om grundlæggende værdier – og sætte aktuelle emner i idé- og kulturhistorisk perspektiv.

    This will close in 0 seconds