Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få nyhederne først
Få seneste nyt fra Den Danske Publicistklub
Forfatter: Jesper Jürgensen
Prygl eller penge til DR? Flere midler til lokale medier? Nye angreb på techgiganter og de såkaldte sociale platforme? Fortsætter den omstridte mediestøtte? Kulturministeren har varslet nyt medieforlig inden sommer. Mens vi venter, har vi inviteret en af regeringspartiernes kulturordførere, Mogens Jensen fra Socialdemokratiet. Til at udfordre regeringen i deres planer og ideer, har vi inviteret Søren Søndergaard fra EL og Mads Brandstrup, adm. direktør fra Danske Medier. Hvad kræver Socialdemokraterne? Hvordan vil EL sikre, at de får sat deres aftryk og der ikke bliver lavet et forlig uden dem. Og hvordan vil Danske Medier sikre ændringer af reglerne for mediestøtte…
Den tidligere justitsminister Søren Pind har ofte haft en harsk kritik af medierne og journalister. Senest bragte han i november sig selv i centrum, da han anklagede Berlingske for uretmæssigt at have »slagtet« Thomas Borgen i avisens dækning af hvidvasksagen, som journalisterne blev hædret for med Cavling-prisen. Medierne var omvendt meget kritiske overfor Søren Pind, da han sidste år blev udpeget til at lede Medieansvarsudvalget, der skal se på mediebranchens rolle i demokratiet. Den 7. februar besøger Søren Pind Den Danske Publicistklub til en debat om hans fornemmelse for medier, journalistik og ansvar. Det foregår i Klub, Linnésgade 25 kl.…
Folketingsvalget afholdes den 1. november. Og traditionen tro står Publicistklubben bag debatten dagen derpå, hvor partiledere mødes til en snak om regeringsdannelse og valgkampen. Alle partiledere har sagt ja, og med Martin Krasnik som ordstyrer er vi klar til at stille alle de relevante og skarpe spørgsmål efter et valg, som kan blive både spændende og historisk. Debatten “Dagen derpå” bliver den 2. november i Dansk Industri, Industriens Hus på H.C. Andersens Bvld. 18. Det begynder kl. 11.00 og vi forventer at debatten varer halvanden time. Meld dig til på post@publicist.dk
Mediekommentator Søren Schultz Jørgensen skrev for nylig i Politiken, at der blandt danske mediechefer er nogle, som “agerer så offensivt politisk, at man må undre sig over, at de ikke selv stiller op til valget”. Holdninger og journalistik har altid været skarpt adskilt, men er der ved at ske et skred i takt med, at mediechefers holdninger nu ikke længere kun kommer til udtryk i avisens leder, men også i høj grad på de sociale medier? Schultz Jørgensen er bekymret for, at såkaldte holdningsmedier truer den uafhængige presses legitimitet. Men er der reelt grund til den bekymring? Og hvilke konsekvenser…
Rasmus Tantholdt vandt dette års Publicistpris og den 7. november besøger Rasmus Publicistklubben og fortæller om sine erfaringer og oplevelser som krigskorrespondent rundt i verdens brændpunkter – ikke mindst fra krigen i Ukraine. Arrangementet foregår mandag den 7. november kl. 17.00 i Klub i Linnésgade i København. Medlemmer og studerende: gratis adgang. Tilmelding: post@publicist.dk Gæster: 200 kroner
Der er lagt op til debat og selvransagelse i mediebranchen, når Publicistklubben byder velkommen til journalist Line Ritz, der blandt andre står bag #metoo-dokumentaren “Metoo: sexisme bag skærmen”. Ritz vandt årets Rebelpris 2022 for at have skabt forståelse for, hvor omfattende en sexistisk kultur, der herskede på både TV 2, i hele mediebranchen og i resten af samfundet. Line Ritz, som valgte at sige sit faste job op på TV 2 for at færdiggøre dokumentaren, vil fortælle om arbejdet med dokumentaren og de overvejelser, hun har haft undervejs. Med sig på scenen har hun Louise Degn, der er en af de kvinder,…
En af årets mest opsigtsvækkende publicistiske afdækninger handler om seksuelle krænkelser i DR’s pigekor. Gennem vedholdende, systematisk arbejde med sårbare kilder, aktindsigter, brevvekslinger og interview dokumenterede Camilla Stockmann og Lea Wind-Friis fra Politiken en omfattende krænkelseskultur og ledelsessvigt i pigekoret. For det arbejde vandt de Publicistklubbens Dokumentarpris 2022. Hvordan har de grebet sagens etiske dilemmaer an? Hvad har de gjort for at høre de anklagede parter? Hvordan skriver man om metoo, når sagerne er gamle og hovedpersonerne er et andet sted end de var, da krænkelser fandt sted? Mød de to journalister i Publicistklubben til en debat om arbejdsmetoder, etik…
Publicistprisen blev fredag uddelt til journalist Rasmus Tantholdt for sin journalistiske indsats som krigskorrespondent, der har sat nye journalistiske standarder for dækningen af krig i dansk tv. Den Danske Publicistklub, der står bag prisen, uddelte også priserne Rebelprisen og Dokumentarprisen. “I hele sin karriere har Rasmus haft en enestående evne til at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Ruslands krig mod Ukraine er nok vor tids største historie og Rasmus Tantholdt var den eneste danske journalist i Kiev fra krigens begyndelse. Rasmus er ikke ekspert i Ukraine, Irak, Afghanistan, Hong Kong eller Syrien, men han bliver det meget…
Er Danmark blevet til en bananrepublik, hvor hæderkronede embedsmænd fængsles for at pleje politiske interesser? Eller har flere mangeårige topfolk i efterretningstjenesterne lækkert landsskadelige oplysninger? Begge hovedpersoner i en af de mest spektakulære sager i danmarkshistorien, tidligere spionchef Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen, var til stede ved mødet i Klub, hvor Publicistklubben holdt debat om FE-sagen. Claus Hjort som en del af panelet, Lars Findsen som en del af publikum. På mødet blev den historiske sag belyst grundigt og underholdende med en Reimer Bo i hopla som moderator og et forrygende og veloplagt panel bestående af DR’s…
Juryen bag årets Publicistpriser har nomineret Rasmus Tantholdt, Jens Andersen og Jesper Tynell til årets Publicistpris. Rasmus Tantholdt “Ruslands krig mod Ukraine er dette års, dette årtis og nok vor tids største historie. Og Rasmus Tantholdt var den eneste danske journalist i Kiev fra krigens begyndelse. Selvfølgelig fristes man til at sige, for med næste 20 år som krigskorrespondent har Rasmus i hele sin karriere haft en enestående evne til at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.Tantholdts evne til at agere i felten, til at samarbejde med dygtige kolleger, fixere og fotografer, gør at han til ekspert i…