Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Prygl eller penge til DR? Flere midler til lokale medier? Nye angreb på techgiganter og de såkaldte sociale platforme? Fortsætter den omstridte mediestøtte?

    Kulturministeren har varslet nyt medieforlig inden sommer. Mens vi venter, har vi inviteret en af regeringspartiernes kulturordførere, Mogens Jensen fra Socialdemokratiet. 

    Til at udfordre regeringen i deres planer og ideer, har vi inviteret Søren Søndergaard fra EL og Mads Brandstrup, adm. direktør fra Danske Medier.

    Hvad kræver Socialdemokraterne?

    Hvordan vil EL sikre, at de får sat deres aftryk og der ikke bliver lavet et forlig uden dem. 

    Og hvordan vil Danske Medier sikre ændringer af reglerne for mediestøtte og medieansvar, så deres medlemmer er glade?

    Mød Søren Søndergaard (EL), Mogens Jensen (S) og Mads Brandstrup, adm. direktør i Danske Medier, den 3. maj kl. 17.00 i Klub.

    Moderator: Mette Vibe Utzon

    Comments are closed.

    Derfor fortjener de årets Publicistpris

    Årets nominerede til Publicistprisen har gjort sig fortjent til anerkendelsen ved at forny, fordybe og udfordre den offentlige samtale – hver på deres måde.


    Lea Korsgaard har som chefredaktør og medstifter af Zetland været en drivende kraft bag mediets succes og voksende betydning i det danske mediebillede.
    Med sin stærke publicistiske stemme og visionære tilgang har hun sat en ny standard for digital journalistik – hvor klassiske dyder smelter sammen med nærvær og nytænkning.
    Hun insisterer på journalistik, der går i dybden, formidles med respekt og bygger på tillid – ikke sensation.
    Lige siden hun var ung journalist, har hun markeret sig med energi og ambition. Hun har ikke bare udviklet, men udvidet dansk publicisme og styrket den demokratiske samtale.

    Matilde Kimer har i årevis som DR’s Rusland- og Ukrainekorrespondent insisteret på, at forståelsen af netop de to lande er afgørende – også for Europas fremtid.
    Længe før invasionen ændrede vores hverdag og sikkerhedspolitik, viste hun, hvorfor konflikten er vigtig. Og hun fik ret.
    Med brændende engagement og stærk faglighed har hun givet os indsigt i historie, sprog og mentalitet.
    Hun kalder sig ikke krigskorrespondent, men Rusland- og Ukrainekorrespondent. Hun rejste ikke efter krigen – krigen kom til hendes stofområde. Og hun bliver ved.

    Sørine Godtfredsen – cand.theol., sognepræst, debattør og podcastvært – er også en markant publicistisk stemme i offentligheden.
    Hun skriver og taler med et intellekt, der rækker ud over det aktuelle og inddrager det principielle og eksistentielle.
    Hun forener teologisk indsigt og journalistisk håndværk i en personlig og præcis formidling af tidens dybere spørgsmål.
    Hun tør stå uden for tidens strømninger og tale klart om grundlæggende værdier – og sætte aktuelle emner i idé- og kulturhistorisk perspektiv.

    This will close in 0 seconds