Den 19. februar var temaet Hvad er publicisme.?
Et panel på fem kom med hver sit bud til et aktivt og medlevende publikum
Her er Lasse Jensens klumme om aftenens debat:
PUBLICISME ER SVÆRT AT DEFINERE,
MEN DET ER DET SAMME
SOM DET ALTID HAR VÆRET
Af Lasse Jensen
HVAD ER PUBLICISME? Når man søger i bøger, artikler og forskning er begrebet flydende. Spørgsmålet er, om det har ændret sig nu, hvor de tre gamle medieformer, der automatisk blev anset for at være ”publicistiske” (aviser, tv & radio) er udfordret af nye medier, samarbejdsformer, økonomiske modeller og nye platforme uden redaktøransvar. Det tror jeg ikke. Publicisme er en bred beskrivelse af indhold uanset hvor det publiceres. Og hvis man skal vove en konklusion – også efter debatten i Publicistklubben – så er det, at der er næsten lige så mange definitioner på publicismen, som der er er publicister (!).
En Publicist er nemlig ifølge ordbogen ”en person der skriver om aktuelle emner i aviser, tidsskrifter og blade; skribent”.Det siger måske noget om ordbogens alder, at radio, tv og nettet ikke nævnes. Begrebet publiciteter, ifølge samme store danske ordbog, enkelt beskrevet som ”offentlig opmærksomhed eller offentlighed”. Begrebet PUBLICISME er i Gyldendals fremmedordbog beskrevet som ”offentlighed”. Professor Anker Brink Lund og Lisbeth Marek definerer i en længere artikel Publicisme som indhold, der skal være både relevant, væsentligt og fascinerendeog opstiller en skydeskive inde i en trekant, hvor hver ende repræsenterer de tre dele. Hvis det udelukkende indeholder en af de tre, er det ikke publicisme. I midten er så den rene publicisme, med ligelig fordeling af væsentlighed, relevans og fascination.
Digitale Publicister opstillede engang en række forudsætninger for at noget er publicisme. Indholdet skulle være Afsenderskabt(men som godt kan indeholde en stor del brugergenereret indhold), Redigeret, Troværdigt, Afbalanceret, Ansvarligt (underlagt medieansvarsloven), Oplysende, Samfundsnyttigt og Uafhængigt.Den tidligere rektor på DJMX Jens Otto Kjær Hansen sagde i 2015, at ”Publicisme handler om de spilleregler og normer, der gælder, når man arbejder som journalist”.I debatten forleden i Publicistklubben mente Politikens chefredaktør Christian Jensen at ”lødighed” skulle indgå i definitionen på Publicisme.
Det siger næsten sig selv, at en publiceret tekst eller en video, ikke automatisk bliver til publicisme. Alle diskussionerne kredser om begrebet ”offentlighed”. Ja, man henvender sig til offentligheden (”The Public”) men tjener man dermed også offentligheden? Er alt vrøvl og sludder i den offentlige debat ligeværdigt? Er det publicisme, når Lakserytter Rasmus Kolbe direkte reklamerer for produkter i en YouTube-video eller blot laver underholdning? Nej, det er det ikke. Det var Kolbe faktisk enig i under debatten, men det begynder at ligne ”publicisme”, når han i andre videoer problematiserer mobning og vold for sin egen meget store, unge offentlighed.
Ifølge Christina Blaagaard, adm. Direktør på Ingeniøren er publicisme ”at bedrive uafhængig, samfundsoplysende journalistik på et tilstræbt objektivt grundlag” (interview i Danske Mediers ugebrev i januar 2018). Det er et bud, der ligner noget rigtigt. Men hvor vi næsten automatisk forbinder publicisme med journalistik, har vi også en fornemmelse af, at publicisme rækker ud over journalistikken. At publicistisk indhold godt kan laves af andre end journalister og publiceres andre steder end i journalistiske medier. Og måske også at der også er journalistik som ikke kan rubriceres som publicisme. Da medlemmerne af Københavns Journalistforening ændrede navn til ”Publicistklubben” var det nok fordi man mente, at begrebet ikke kun handlede om journalistik. Det latinske motto for klubben ”Sic nos non nobis” betyder, som Christian Nissen lynoversatte det under debatmødet ”Ikke for dig selv, men udover dig selv”. Underforstået, vi arbejder ikke for os selv, men for et bredere formål, der ligger udover os selv. Samfundet, for eksempel. Eller bidrager konstruktivt (og kritisk, sagligt) til den offentlige, demokratiske debat. Det udelukker på forhånd hundredetusinder af tweets, facebook-bidrag, billeder på Instagram og videoer på Youtube.
Når vi ofte kan finde på at kalde et menneske for en ”ægte publicist” har vi måske ikke en håndfast definition i baghovedet. Men vi ved instinktivt, at det handler om uafhængighed, saglige og gerne kritiske bidrag til folkeoplysningen og den demokratiske debat. Uanset medie eller platform. Så helt grundlæggende har medieudviklingen ikke ændret ved begrebet. Ligesom ordentlighed, fairness og troværdighed ikke har ændret værdi, fordi der er kommet en million nye veje at kommunikere på.
Hvad synes I ?
- Du kan deltage i debatten på Publicistklubbens Facebookside!
Fotos: Anders Brohus
Den klassiske publicist: Christian Jensen, Ansv. chefred. Politiken
Publicisme for statsmidler: Henriette Marienlund, direktør i DR Medier
Den nye digitale publicist: Le Gammeltoft, stifter af online kultursitet Heartbeats
Privat publicistisk-samarbejde: Søren Dahl, ejer af Cafe Hack, der bl.a. samarbejder med fire dagblade
Lakserytteren alias Rasmus Kolbe, 1 million følgere på sociale medier
Ordstyrer Lasse Jensen