Den 1. juli sætter Henrik Qvortrup sig i chefredaktørstolen på Ekstra Bladet.

Bag sig har han en imponerende og på ét punkt usædvanlig karriere:

Chefredaktør på Se og Hør, på BT, politisk redaktør TV2 og senere på Ekstra Bladet og BT. Podcaster og kommentator.

Han er kendt for at gå i kødet på magthaverne. Og han er nok ikke på Mette Frederiksens 

favoritliste.

I 2016 blev Qvortrup idømt 1 års betinget og tre måneders ubetinget fængsel samt 200 timers samfundstjeneste i forbindelse med sagen om hacking af kendtes kreditkort med hjælp fra tys-tyskilden NETS

Nu går Thomas Stokholm, kreativ direktør på Heartbeats, i kødet på Ekstra Bladets nye chefredaktør.

Han skal vende forretningen Ekstra Bladet, så bladet tjener flere penge på de digitale nyheder.

Rydde op efter metoo-sager. Komme videre efter massageannoncer og Nationen.

Hvad er Qvortrups planer?

Kan han klare sin egen medicin?

Der er lagt op til et brag af et medlemsmøde.

Det første fysiske møde i mange måneder.

Kom og vær med

mandag d. 31.maj kl 16.30 i Klub, Linnesgade 25

(Husk coronapas)

Begrænset antal pladser. Alle coronaregler overholdes!

Tilmelding på post@publicist. dk

(og ikke ved at besvare denne mail)

Medlemmer gratis

gæster (hvis der er plads): 100 kr

 

Husk også arrangementet
“Blodrus på Borgen”, hvor Knud Brix, Genstart, interviewer Anders Langballe
10. juni kl. 16.30
Egmonthuset, Vognmagergade 7
(husk coronapas)
Gratis for medlemmer
Tilmelding: post@publicist.dk
NÆSTEN UDSOLGT!

Med venlig hilsen
fra bestyrelsen
 Lars Mandal og Reimer Bo Christensen

Share.

Comments are closed.

Derfor fortjener de årets Publicistpris

Årets nominerede til Publicistprisen har gjort sig fortjent til anerkendelsen ved at forny, fordybe og udfordre den offentlige samtale – hver på deres måde.


Lea Korsgaard har som chefredaktør og medstifter af Zetland været en drivende kraft bag mediets succes og voksende betydning i det danske mediebillede.
Med sin stærke publicistiske stemme og visionære tilgang har hun sat en ny standard for digital journalistik – hvor klassiske dyder smelter sammen med nærvær og nytænkning.
Hun insisterer på journalistik, der går i dybden, formidles med respekt og bygger på tillid – ikke sensation.
Lige siden hun var ung journalist, har hun markeret sig med energi og ambition. Hun har ikke bare udviklet, men udvidet dansk publicisme og styrket den demokratiske samtale.

Matilde Kimer har i årevis som DR’s Rusland- og Ukrainekorrespondent insisteret på, at forståelsen af netop de to lande er afgørende – også for Europas fremtid.
Længe før invasionen ændrede vores hverdag og sikkerhedspolitik, viste hun, hvorfor konflikten er vigtig. Og hun fik ret.
Med brændende engagement og stærk faglighed har hun givet os indsigt i historie, sprog og mentalitet.
Hun kalder sig ikke krigskorrespondent, men Rusland- og Ukrainekorrespondent. Hun rejste ikke efter krigen – krigen kom til hendes stofområde. Og hun bliver ved.

Sørine Godtfredsen – cand.theol., sognepræst, debattør og podcastvært – er også en markant publicistisk stemme i offentligheden.
Hun skriver og taler med et intellekt, der rækker ud over det aktuelle og inddrager det principielle og eksistentielle.
Hun forener teologisk indsigt og journalistisk håndværk i en personlig og præcis formidling af tidens dybere spørgsmål.
Hun tør stå uden for tidens strømninger og tale klart om grundlæggende værdier – og sætte aktuelle emner i idé- og kulturhistorisk perspektiv.

This will close in 0 seconds

Exit mobile version
X