Ved årets Publicistfest den 1. juni er der premiere på Publicist Quiz’en, hvor to publicister tester deres viden om historier og sager fra den seneste tid.
Deltagere i quiz’en er Olav Hegel, journalist på Politiken og forfatter til bl.a. bøgerne “Flygtningen” og “Jeg husker dagen som lys”, og Cecilie Beck, journalist og nyhedsvært på TV 2.
Quiz’en bliver ledet af aftenens værter, Nynne Bjerre Christensen og Joachim Claushøj Bindslev.
Publicistfesten bliver holdt den 1. juni i Klub kl. 18.00. Ved festen bliver Publicistpriserne også uddelt.