Tilmeld dig vores nyhedsbrev

     

    Publicistklubben har som alle andre været tvunget ud i en tænkepause siden vores seneste arrangement 2. marts.
    Men nu er vi klar igen – med et nyt format,
    Vi går live  på Facebook. Se Nynens trailer ovenfor!
    Den 27. maj kl 16.30 sender vi et debatprogram live på Publicistklubbens Facebookside.
    En debat om ytringsfrihedskommissionens anbefaling af at ændre offentlighedsloven.
    Og du kan være med – i coronasikker afstand – på din egen computer eller smartphone – og stille spørgsmål og komme med kommentarer i kommentarsporet.
    Det er Venstre og Socialdemokratiet, der blokerer for en ændring af det, der af kritikere bliver kaldt mørklægningsloven.

    Nynne Bjerre-Christensen er studievært, når Jeppe Bruus, (S), Karsten Lauritzen (V), og Vibeke Borberg, advokat og medlem af Ytringsfrihedskommissionen diskuterer.

    Comments are closed.

    Derfor fortjener de årets Publicistpris

    Årets nominerede til Publicistprisen har gjort sig fortjent til anerkendelsen ved at forny, fordybe og udfordre den offentlige samtale – hver på deres måde.


    Lea Korsgaard har som chefredaktør og medstifter af Zetland været en drivende kraft bag mediets succes og voksende betydning i det danske mediebillede.
    Med sin stærke publicistiske stemme og visionære tilgang har hun sat en ny standard for digital journalistik – hvor klassiske dyder smelter sammen med nærvær og nytænkning.
    Hun insisterer på journalistik, der går i dybden, formidles med respekt og bygger på tillid – ikke sensation.
    Lige siden hun var ung journalist, har hun markeret sig med energi og ambition. Hun har ikke bare udviklet, men udvidet dansk publicisme og styrket den demokratiske samtale.

    Matilde Kimer har i årevis som DR’s Rusland- og Ukrainekorrespondent insisteret på, at forståelsen af netop de to lande er afgørende – også for Europas fremtid.
    Længe før invasionen ændrede vores hverdag og sikkerhedspolitik, viste hun, hvorfor konflikten er vigtig. Og hun fik ret.
    Med brændende engagement og stærk faglighed har hun givet os indsigt i historie, sprog og mentalitet.
    Hun kalder sig ikke krigskorrespondent, men Rusland- og Ukrainekorrespondent. Hun rejste ikke efter krigen – krigen kom til hendes stofområde. Og hun bliver ved.

    Sørine Godtfredsen – cand.theol., sognepræst, debattør og podcastvært – er også en markant publicistisk stemme i offentligheden.
    Hun skriver og taler med et intellekt, der rækker ud over det aktuelle og inddrager det principielle og eksistentielle.
    Hun forener teologisk indsigt og journalistisk håndværk i en personlig og præcis formidling af tidens dybere spørgsmål.
    Hun tør stå uden for tidens strømninger og tale klart om grundlæggende værdier – og sætte aktuelle emner i idé- og kulturhistorisk perspektiv.

    This will close in 0 seconds