Tilmeld dig vores nyhedsbrev
    Årets Publicistprisen 2021 blev overrakt ved den store prisfest i Pressen:
    Publicistprisen og 15.000 kr:
    Chefredaktør Tom Jensen, Berlingske, overrækker Publicistprisen 2021 til Puk Damsgård. Hun var ikke til stede, men på reportage og havde sendt en film fra Afghanistan, som Tom Jensen her ser sammen med forsamlingen.
    Dokumentarprisen og 10.000 kr:
    Nyhedsdirektør Sandy French overrækker dokumentarprisen til Hans Davidsen-Nielsen og Carl Emil Arnfred, Politiken, for deres vedholdende dækning af Inger Støjberg-sagen gennem snart 5 år.
    Podcastprisen og 10.000 kr:
    Pernille Holbøll overrakte podcastprisen til Knud Brix, Genstart – nu chefredaktørkollega med Holbøll på Ekstra Bladet.
    Publicistklubbens Ærespris og 10.000 kr
    Chefredaktør Christian Jensen overrækker Publicistklubbens Ærespris til Lasse Ellegaard
    Tillykke til alle prismodtagere og alle nominerede
    Næstformand Lars Mandal overrækker Johanne og Cornelius Petersens legat til Anders Langballe
    Signe Molde var aftenens suveræne konferencier. Med sin egen “slentrende”, humoristiske stil nagler hun pointen, så salen tænker: Sagde hun virkelig det.
    Signe havde totalt styr på den store fest. Bedre findes nætte i riget
    .
    Mogens Jensen, MF, og Søren Dahl, førte an i festens fællessang
    Aftenens musikalske hovednavn var Carl Emil
    Sikke en fest i Pressen igen i år!
    Foto: Heine Pedersen
    Den billedtekst skriver vist sig selv….

    Comments are closed.

    Derfor fortjener de årets Publicistpris

    Årets nominerede til Publicistprisen har gjort sig fortjent til anerkendelsen ved at forny, fordybe og udfordre den offentlige samtale – hver på deres måde.


    Lea Korsgaard har som chefredaktør og medstifter af Zetland været en drivende kraft bag mediets succes og voksende betydning i det danske mediebillede.
    Med sin stærke publicistiske stemme og visionære tilgang har hun sat en ny standard for digital journalistik – hvor klassiske dyder smelter sammen med nærvær og nytænkning.
    Hun insisterer på journalistik, der går i dybden, formidles med respekt og bygger på tillid – ikke sensation.
    Lige siden hun var ung journalist, har hun markeret sig med energi og ambition. Hun har ikke bare udviklet, men udvidet dansk publicisme og styrket den demokratiske samtale.

    Matilde Kimer har i årevis som DR’s Rusland- og Ukrainekorrespondent insisteret på, at forståelsen af netop de to lande er afgørende – også for Europas fremtid.
    Længe før invasionen ændrede vores hverdag og sikkerhedspolitik, viste hun, hvorfor konflikten er vigtig. Og hun fik ret.
    Med brændende engagement og stærk faglighed har hun givet os indsigt i historie, sprog og mentalitet.
    Hun kalder sig ikke krigskorrespondent, men Rusland- og Ukrainekorrespondent. Hun rejste ikke efter krigen – krigen kom til hendes stofområde. Og hun bliver ved.

    Sørine Godtfredsen – cand.theol., sognepræst, debattør og podcastvært – er også en markant publicistisk stemme i offentligheden.
    Hun skriver og taler med et intellekt, der rækker ud over det aktuelle og inddrager det principielle og eksistentielle.
    Hun forener teologisk indsigt og journalistisk håndværk i en personlig og præcis formidling af tidens dybere spørgsmål.
    Hun tør stå uden for tidens strømninger og tale klart om grundlæggende værdier – og sætte aktuelle emner i idé- og kulturhistorisk perspektiv.

    This will close in 0 seconds