Tre af dette års fire Cavling-prisvindere, Jeppe Findalen, Thomas Foght og Magnus Mio deltog i et velbesøgt arrangement i Publicistklubben
Her delte de ud af deres overvejelser og arbejdsmetoder i den sag, som indbragte dem Cavlingprisen: “Mettes uønskede børn”.
Journalisterne fortalte, at de fik ret frie vilkår af chefredaktionen på Ekstra Bladet. som troede på deres dybdeborende journalistik.
I artikler og film satte de fire journalister Mette Frederiksen og flere af hendes ministre under pres med brug af både hemmelige kilder og lækkede FE-dokumenter.
Dækningen førte også til, at børnene, der ellers så frem til et liv i flygtningelejre, endte med at blive blev hentet hjem til Danmark.
De tre vindere blev interviewet af Lene Johansen og fortalte, at de under forløbet var ret paranoide. De havde således ikke mobiltelefoner på sig, når de mødtes med kilder. De skrev ikke mails og SMS’er med vigtige oplysninger.
Og i enkelte tilfælde skrev de deres manuskripter i hånden, så de blev lagt ind i bladets redigeringssystem i sidste øjeblik